Project Description

RepRap Prusa V2

Generelt

RepRap er et open source system som er lavet af en lang række mennesker verden over. Der er lavet flere forskellige modeller, men denne er næsten den første 3D printer som folk omkring i verdenen byggede i flere eksemplarer. RepRap er bygget op af 3D printede dele og gevindstænger. Der kan læses meget mere om selve RepRap konceptet på http://da.wikipedia.org/wiki/RepRap

De 3D printede dele bestilte jeg på Ebay, fra Israel. Disse var alle printet i PLA i en flot mørk blå farve. Gevindstænger samt møtrikker og skiver blev købt i Bauhaus. LM8UU lejerne blev ligledes bestilt på Ebay sammen med elektronikken og stepper motorene.

Samling

Samlingen af printeren er meget nem og intuitiv og kan gøres af enhver. Printeren giver et utroligt godt overblik over hvordan den er bygget op og hvordan den virker. Der skal bruges en masse små skruer og dimser til at samle printeren med. Der kan købes komplette hardware kits på ebay hvor alle dele er inkluderet.

Kvalitet

Kvaliteten af printeren er lidt op til brugeren selv, da den mere eller mindre er ubegrænset i sin udvidelse eller modificering. Der er et kæmpe community på internettet hvor mange gode ideer og forbedringer til netop RepRap printeren deles, så den løbende kan opdateres.

Brug

Brugen af printeren er utroligt intuitiv, rent praktisk. alt kan ses og alt kan røres ved. Så snart man render i problemer, kræver det blot en hurtig google søgning og du har dit svar. Denne printer er så gennemtestet af så mange mennesker at det næsten ikke kan gå galt.

Pris

ca. 3000DKK

Rating: ★★★★☆